Afhængighed

Man kan være afhængig af mange ting, og jeg opererer ud fra en bred definition. Afhængigheden er, uanset om det er til alkohol, shopping, sociale medier eller bare bekræftelse, en copingstrategi for at håndtere eller undgå svære følelser. Det kan være følelser som forladthed, ensomhed, tomhed, meningsløshed, sorg eller angst.

Jeg anskuer alle copingstrategier, uanset hvor destruktive de kan syne, som de bedste forsøg på at hjælpe sig selv, ud fra de erfaringer man har med sig.

Der kan være mange årsager til, at man har en afhængighed eller en vanemæssig adfærd, og det vigtige er at finde ud af, hvad adfærden forsøger at hjælpe dig med eller distrahere dig fra, og hvad motivationen er for at stoppe op og finde nye strategier.

Vi kan arbejde meget konkret med adfærden og finde nye og bedre erstatninger, og vi kan også arbejde dybt med sjælens længsler og drømme. Mindfulness kan også for mange blive et konkret og nødvendigt værktøj til at rumme afhængighedstrangen og i stedet finde mening, kærlighed og nærvær i nuet.

Afhængigheden viser sig ofte blot som toppen af et isbjerg. Vi prøver sammen at finde årene og roden til afhængigheden, så du får forståelse for kompleksiteten og medfølelse med den del af dig, som har oplevet at have behov, som ikke er blevet mødt, og som har famlet i blinde men fundet midlertidig tryghed i denne bestemte adfærd.

Når du finder hjem til dig selv, vil denne oplevelse blive dit nye anker frem for afhængighedens fristelser.